Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Inception - 10 year anniversary edition

Inception

INCEPTION vises i forbindelse med dens 10 års jubilæum og er en oplagt mulighed, for at varme op til Christopher Nolans kommende storfilm TENET, der har verdenspremiere 12. august.

Før filmen, vises et ALDRIG FØR VIST klip fra TENET på ca 4-5 minutter lige som der vil være et eksklusivt trailershow, samt et interview med instuktør Christopher Nolan.

Dom Cobb er en dygtig tyv og den absolutte bedste, når det handler om den farlige kunst kaldet udtrækning: Det at stjæle værdifulde hemmeligheder fra den dybeste underbevidsthed under søvnens drømmestadie. Der hvor sindet er mest sårbart.

Cobbs sjældne evne har gjort ham til en eftertragtet spiller i denne forræderiske nye verden indenfor industrispionage, men det har også gjort ham til en international flygtning og kostet ham alt, han havde kært. Men Cobb får nu et tilbud fra den succesfulde og rige forretningsmand Saito, som giver Cobb en chance for forløsning. Et sidste job, der kan give ham hele hans liv tilbage. Men kun, hvis han kan opnå det umulige – implantation: I stedet for det perfekte kup skal Cobb og hans hold af specialister nu forsøge at opnå det stik modsatte. Deres mål er ikke at stjæle en idé fra offeret, men at implantere en. Hvis det lykkes, vil det være den perfekte forbrydelse.

Men hverken nøje planlægning eller ekspertise kan forberede teamet på den farefulde fjende, der virker til at kunne forudse hvert et træk, de laver.

Se eller gense INCEPTION på det store lærred med en særlig videohilsen fra Nolan samt ekslusive klip fra TENET, der ikke har været vist før!